Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Havnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
måde, hvorpå vore love er optegnede, at vi kun
undtagelsesvis finder spor af egenlige rettergangsbestemmelser for
stæderne; men af de sønderjydske retter ses dog, at det var
skik for den fremmede at aflægge renselsesed ved sin hest,
sin vogn, sit skib eller sit værge, eftersom han var kommen
til byen på den ene eller den anden måde [1]. Dette kan dog
kun gælde den, som i ordets strængeste forstand er fremmed
i byen, som kun opholder sig der på ganske kort tid og enten
har et befordringsmiddel hos sig til atter at forlade den, eller,
om han er tilfods, dog er der under samme forhold. I gamle
flensborgske retsvedtægter findes derimod den bestemmelse, at
enhver, som ingen slægt og venner har i byen, føres ud til
stadens port, særlig den der vender ud til hans hjemstavn,
for dér at aflægge ed, først på, at han ingen kender i byen,
som han kan anmode om medéd, dernæst på, at han er
uskyldig; ved den første ed sætter han foden på porten [2]. Også
dette kaster formentlig lys over Endebod som rettergangssted,
da bryggens ende og havnebommen selvfølgelig for enhver
fremmed, som var kommen tilsøs, måtte træde istedenfor
stadens port, og var først dens brug bleven almindelig for de
fremmede, kunde det snart blive øvrighedens ret at stævne
enhver derhen i visse sager, ligesom den senere stævner folk
til toldboden, der jo får en lignende plads [3]. Ved denne
bryggens ende var det da vistnok også at Absalon og Erling
mødtes som på et særlig fredlyst sted, hvortil den ene kunde
komme til hest, den anden i båd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
