229 (Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vil kunne påstå det“, dersom man kan begrunde det, end at
„ingen hidtil har påstået det“; historiegranskningen er ikke
så konservativ i vore dage. Jeg for min del er aldeles
overbevist om, at såvel København som Kalundborg (Hærvig) har
havt befæstede gårde før Absalons og Esberns tid, og at Saxes
udtryk om disse brødre, at de grundlægger nye borge, netop
siger det samme som navnet på Knud Prislavs faste hus på
Fyn: Nyborg, at der nemlig på alle disse steder også har
været ældre borge; thi de ligger alle på steder, hvor ældgamle
søveje har søgt ind til landets naturlige midpunkter. — Og
paven går i sin stadfæstelse af Absalons gave til Roskilde
bispestol ud fra det samme, når han siger, at kong Valdemar
til sin tid har givet ham borgen i Havn (castrum de Hafn,
quod illustris memorie V. olim rex Dacie tue fraternitati
contulit).

Vi vil altså gå ud fra som bevist, at der i København
på Absalons tid har været en dobbelt bebyggelse, en ældre
stad, hvis oprindelse rimeligvis går langt tilbage i tiden, med
en hovedgård mod øst, en Nikolaj kirke, en havn, boder og
thing, — og en nyere by, uden al tvivl fremkaldt ved den
større sikkerhed efter stenborgens opførelse og begunstiget ved
biskoppens privilegier, en by, som får en egen, særlig
udmærket sognekirke i de år, da Peder var biskop og Absalon
erkebiskop (1191—1201). Det står da tilbage af de ældste
pålidelige aktstykker at søge oplysning om de vigtigste lokale
forhold i staden, som de træder os imøde i det 14. århundrede
og da særlig i bispernes jordebog fra tiden kort før Valdemar
Atterdags død [1].

[1] Dr. Nielsen sætter jordebogen til årene 1375—89; men skal vi holde os strængt
til de deri forekommende tidsmærker, falder den mellem 10. Juli 1373 og 18. Februar
1374; thi Esbern nævnes som dekan (p. 108) og hans formand Eskil døde den
førstnævnte dag, og det 5. sted på Nørregade siges at tilhøre Kristi legems alter, hvad
det ophørte med på den sidstnævnte dag (Rørdam, till. s. 19). Også det tyder på en
affattelse før kong Valdemars død, at denne konge siges at have frataget Nikolaj kirke
Rosengården; havde biskoppen havt magten nu, hvorfor gav han den da ikke tilbage,
og mon man ikke vilde have kaldet kongen „salig“ (p. 106)? Muligvis er det netop
dekanen Esbern, der senere optræder som biskoppens energiske tjener og talsmand,
som efter at have tiltrådt sit embed har ladet jordebogen optage, nu da København
med rette burde vende tilbage til bispestolen (Rørdam, s. 96 f.). Det er også af denne
grund at jeg tror mod Dr. N. (s. 23) at burde fastholde fortolkningen af jordebogens
tilføjelse til Stadsretten, om udstrækningen af biskoppens ret, i overensstemmelse med
pantsættelsen 1341: den er nærmest en fordring på pantets udlevering. De to led i
opgivelsen siger det samme: Amager, Saltholm og Havn, d. e. staden og borgen Havn
med Amager (1341), d. e. „fra Tuleshøj indtil Gamlebodehavn, Amager osv.“. Ovfr.
s. 209.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/adjorgen/4/0229.html

		Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind / 229 (1898-1899) Author: A. D. Jørgensen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|