Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en del af den ældste by, og særlig den del, hvis beboere var
bønder, bymarkens ejere, eller med andre ord den så meget
efterspurgte „landsby“, de gårde, blandt hvilke Østergård var
den største.
Grænserne for jordskyldkvarteret er ikke lette at finde
mod nord; mod syd går de overalt til stranden, mod vest og
øst lige til stadens grænser; smalest er det i vest, og her
udgør det neppe mere end en enkelt husrække, bredere i
midten, og her danner det foruden Strandgaden det højere
liggende Ladbro- (nu Læder-) stræde, bredest i øst, hvor det
Åbenbart går op nord for nuværende Østergade, måske til „det
store dige“, som løber 132 alen nord for denne og endnu
nævnes 1491, da det meste her endnu lå i sin gamle tilstand.
Følger vi grundene efter jordebogen fra vest til øst, så møder
vi først 22 grunde fra graven til Ladbro, altså langs det lave
vand, der her som ved så mange andre byer kaldtes
Kattesundet, det var udenfor, vest for havnen, som begyndte med
Ladbro. Fra denne til Hysekebro (udfor Hyskenstræde) nævnes
der 14 steder [1], og herfra til Nikolaj kirkegård 44; derpå følger
9 grunde til Østergård og endelig 45 uden nærmere
stedsangivelse, øjensynligt op nord om kirken og gården. Her nævnes
der tillige lejlighedsvis et „Østertorv“ [2]. Desuden har
adskillige grunde både i øst og vest ligget øde, sådanne nævnes
„ved stranden“ i „den øde by“.
Der er endnu andre stedsangivelser på dette strøg, som
vi her må komme tilbage til; først det bekendte sted om
havnens udstrækning (ovfr. s. 212). „Fred skal holdes, siger
Stadsretten i jordebogens afskrift, fra tårnet indtil Endebod“,
og derved opgives havnens grænser på den tid. Dr. Nielsen
har søgt Endebod på Ladbroen, uden at give nogen grund for
denne afvigelse fra min forhen fremsatte mening, hvorefter den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>