Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Konstkammeret opløses.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i vederlag derfor; samtidig og i det følgende år foretoges der
afleveringer til tøjhuset, instrumentsamlingerne, konstakademiet,
bibliotheket, botanisk have og kirurgisk akademi. Endelig i
1826 kom den store aflevering til naturhistorisk musæum,
hvis samtidige oprettelse vi strax skal omtale [1].
Konstmusæet faldt oprindelig i 5 afdelinger, der dog
efterhånden behandledes i tre hovedgrupper, som atter faldt
sammen med opstillingen i de tre etager. I stuen fandtes
oldsagssamlingen, oprindelig delt i en ægyptisk-græsk-romersk og
en nordisk afdeling. De ægyptiske sager indtog her to, de
græsk-romerske to og de nordiske to værelser.
På første sal fandtes oprindelig kun „konstsagerne“, men
senere føjedes hertil „kostbarhederne“ fra 2. sal. Det var en
temmelig broget samling, bl. a. grundstammen til det
nuværende oldnordiske musæums afdeling for middelalderen og
den nyere tid.
På anden sal var de mærkværdigheder fra Grønland,
„Mohrenland“ (Indien) og Kina samlede, som danner
grundstammen for det nuværende ethnografiske musæum. De havde
i konstkammeret indtaget den „indianske sal“, men fortrængte i
musæet snart „kostbarhederne“ fra den øverste etage og synes
at have været den første samling, som endda følte sig
utilbørlig indsnævret i det nye hus. Alt 1844 tales der i den
korte „Udsigt over konstmusæets afdelinger“ om, „at der er
grundet håb om, at det vil være den af de kongelige
samlinger, som man først og om ikke lang tid kan vente indflyttet
i et stort og for den udmærket passende lokale“.
Konstmusæet var ligesom forhen konstkammeret
tilgængeligt for offenligheden på samme måde som Rosenborg nu, altså
for en betaling af 6 kroner for selskaber indtil 12 personer.
Ved kongelig resolution af 1. Januar 1845 åbnedes det
derimod for alle og det pålagdes regaliefonden at udrede 500
rbdlr. for det nødvendige tilsyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
