Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Konstkammeret opløses.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konstmusæet i Dronningens tværgade var iøvrigt i
videnskabelig henseende et historisk vigtigt mellemled mellem det
gamle konstkammer, hvis hensigt nærmest var at vække
beskuerens forbavselse, og de nyere videnskabelige samlinger.
Her udvikledes først den tanke, at det ikke så meget kommer
an på at samle, hvad der til forskellige tider har været eller
som på forskellige steder er sjældent og ualmindeligt, men
nok så meget på, hvad der har været brugt eller bruges i det
daglige liv, hvad der giver livet i de forskellige tider og på
de forskellige steder sin ejendommelige karakter. Deraf fulgte
igen, at de enkelte samlingers indre ordning blev forandret,
således at man opgav hensynet til stof eller andre uvæsenlige
omstændigheder og søgte at bringe en kronologisk eller
ethnografisk tråd ind i den [1].
Imidlertid var der i århundredets begyndelse dannet en
særlig oldnordisk samling i bibliotheket over Trinitatis kirke.
Det var bibliothekaren Rasmus Nyerup, som grundlagde denne
samling samtidig med oprettelsen af en kommission „for at
opbevare og anvende til offenlig brug de i kongens riger
Danmark og Norge værende oldsager“. Kommissionen var nedsat
den 22, Maj 1807 efter forslag af daværende professor, senere
biskop Fr. Münter, og Nyerup var dens første sekretær og
mest ihærdige medlem.
I året 1832 havde denne samling nået et sådant omfang,
at kongen ved resolution af 4. September efter hofmarskal
Hauchs tilskyndelse bestemte 6 værelser i Kristiansborgs nørre
fløjs stueetage, dels ud til ridebanen, dels til prins Jørgens
gård, til dens opstilling. Det tillodes slotskommissionen til
værelsernes istandsættelse at anvende indtil 2000 rbdlr.
Et par år efter optoges denne del af slottet iøvrigt
efterhånden af Thorvaldsens værker, alt som de ankom hertil fra
Rom; 4. Oktbr. 1835 gaves der anvisning på 7 værelser, som
henstod med rå vægge; 10. Novbr. 1838 kom hertil 5 andre,
alt istandsatte, tilligemed korridoren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>