- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
353

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Regeringsforandringen 1848-49. - 2. Monarkiets oprettelse 1852.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Amalienborg til Lerches gård, hvor det fik de værelser,
som rentekammerets generaldecisor og kommissionen for de
usserødske fabrikker havde afbenyttet, såvel som det tyske
kancellis såkaldte lauenborgske sal.

Den samlede udgift ved de civile ministeriers omflytninger
og de deraf foranledigede reparationer beløb sig, da
regningerne i Marts måned 1849 samledes, til 6840 rdlr.

2. Monarkiets oprettelse 1852.

Efterat ministeren for Slesvig alt i foråret 1851 havde
fået særskilte kontorer anvist i regeringsbygningen, ligesom
også den kongelige kommissarius for Holsten havde fået
enkelte værelser, blev det nu som følge af den kongelige
kundgørelse af 28. Januar 1852 bestemt, at de to ministerier,
henholdsvis for det danske og for de to tyske hertugdømmer,
skulde organiseres i umiddelbar forbindelse med monarkiets
fælles og kongerigets særlige ministerier. Regeringskontorerne
i Flensborg flyttedes derfor her til byen og det
holsten-lauenborgske ministerium indrettedes i lighed med, men fuldstændig
adskilt fra det slesvigske.

Det viste sig snart at være en umulig opgave at finde
plads til disse regeringskollegier i de hidtil benyttede
bygninger. Det slesvigske ministerium fik dels anvist værelser i
kancelliet, dels i den gamle posthusbygning; for at skaffe
plads tilveje, måtte direktionen for invalideforsørgelsen indtil
videre flytte ud i Rosenborg kommandantbolig, medens det
statistiske bureau flyttede til porcellænsfabrikken. Der toges
samtidig fat på at opføre en sidebygning til Lerches gård ud
imod haven. Det holstenske ministerium indrettedes foreløbig
i hovedbygningen, i udenrigsministeriets lokaler, medens dette
flyttedes til Amalienborg. I Novbr. 1852 fremkom dernæst
indenrigsministeriet med den plan fra grunden af at regulere
de civil-ministerielle kontorers temmelig brogede fordeling i
bygningerne. Det foresloges at tildele finans- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free