Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Monarkiets oprettelse 1852.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indenrigsministeriet tilligemed det slesvigske ministerium kancelli-,
forbindelses- og posthusbygningen, medens justits- og
kirkeministerierne tilligemed det holstenske ministerium skulde anbringes
i Lerches gård. Denne plan stødte imidlertid på en bestemt
modstand fra justitsminister A. V. Schels side. Han
fremhævede med føje, at hans ministerium i alt væsenligt havde
taget arv efter det tidligere danske kancelli og derfor måtte
siges at have et berettiget krav på at beholde de lokaler,
som, sålænge kancellibygningen havde stået, havde tilhørt
dette, i alle tilfælde så længe, indtil der andensteds kunde
skaffes det fuld erstatning, ikke blot for sine kontorer, men
også for det uundværlige arkiv. Denne indsigelse havde en
fuldstændig opgivelse af planen til følge.
At flytte udenrigsministeriet til Amalienborg havde alt
været påtænkt dengang den kongelige kundgørelse om civillisten
blev udstedt (30. Maj 1849), idet palæerne på Amalienborg
heri bestemtes til salg eller bortleje, forsåvidt de ikke måtte
bestemmes til „hotel for udenrigsministeriet og for en af
statens samlinger“.
I efteråret 1851 havde det dernæst været på tale at
indrette Kristian VII’s palæ til udenrigsministerium, men det var
dengang strandet på overhofmarskallens modstand. Denne
gjorde nemlig gældende, at han selv havde lejlighed her efter
at være fordreven fra sin tidligere bolig af landstinget; desuden
boede prinsen af Bentheim-Steinfurth her, andet var udlejet
eller måtte holdes i beredskab til mulige fyrstelige besøg.
Planen blev for dengang Opgiven, men fremsattes nu igen af
det nye ministerium i forestilling af 20. Februar. Ved
resolution af 4. Marts afslog kongen det vel af hensyn til prinsen;
men da der strax efter nedlagdes en ny forestilling, i hvilken
det udtaltes, at den hele foranstaltning kun skulde være
midlertidig, medens den endelige plan gik ud på at skaffe
ministeriet plads i nr. 123 i Amaliegade (det såkaldte gule palæ),
gav kongen under 15. Marts sit samtykke til flytningen.
Palæet blev derpå således fordelt, at overhofmarskallen beholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
