Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tysk i deres slotskirke, men også fandt sig i at der af og til
taltes tysk i Adsbøl sognekirke, ligesom de glyksborgske
hertuger lod prædike tysk i Sundveds andre kirker; ja grev Karl
beskikkede endog en præst Samuel Thomsen, som ikke kunde
eller vilde holde en dansk prædiken. Først efter grevens død
dristede sognefolkene sig til at klage til kongen, men præsten
fandt medhold både hos den dansk- eller norskfødte grevinde
og i kongens omgivelse; det blev dog pålagt ham under trusel
af afskedigelse at tale dansk i skriftestolen. Blandt de
forsvarsgrunde, han førte for sit forhold, var også den, at
beboerne kun hørte tysk ved hovtjenesten på Gråsten og derfor
måtte antages at have lært det!
Ved avktionen på Gottorp splittedes den store samling af
godser, som så længe havde været holdte sammen til liden
både for bonden i disse egne. Greverne kaldte bønderne for
„livegne“, og selv om dette udtryk ikke kan tages i ordets
strængeste forstand, så blev de dog vistnok ligesom bønderne
på Sælland med tvang holdte ved stavnen, ligesom de blev
plagede med hårdt hoveri. At stavnsbåndet aldrig her kunde
bringes til virkelig anvendelse på det unge mandskab, er
imidlertid en selvfølge, da alle de kongelige bønder jo var fri
og landet rundt omkring således stod dem åbent. Ved
godsernes adsplittelse faldt nu også ethvert forsøg i den retning
bort og bondens fulde fremtidige frihed i disse egne kan siges
at have været en følge af Ahlefeldternes fallit. Senere blev
endvidere bøndergodset skilt fra hovedgårdene og gik over til
at være arvefæste. Som det vil være bekendt af mange
tidligere beretninger, kom Søgård-godserne på følgende hænder:
landråd v. Thienen købte „begge“ Søgårde (30,000 rdl.) og
Årtoft (7,700 rdl.); overinspektør Paulsen fik Ballegård,
Skovbølgård og Bøgskov (40,000 rdl.) samt Keldstrup (12,100
rdl.); en yngre Paulsen Grøngrøft (16,000 rdl.); etatsråd
Grund Stoltelund (5000 rdl.); borgmester Bøhme Kværs
Ladgård (17,000 rdl.). Hertug Kristian Avgust af Avgustenborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
