Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endelig købte Gråsten, Fiskbæk og Kiding for 92,500 rdl. og
Årup for 20,000 rdl.
I virkeligheden blev således disse sidstnævnte godser i
slægten; thi hertugens moder var storkanslerens datter Sofie
Amalie. Senere købtes hertil også Avnbølgård i Sundved og
Keldstrup i Lyngtoft herred.
Slottets og godsets historie under Avgustenborgerne skal
ikke her forfølges videre; kun skal det nævnes, at orangeriet
hurtig forfaldt og blev nedbrudt, hvorpå slottet på kirken nær
brændte en Decemberdag i året 1756 og ikke mere opførtes
i sin tidligere størrelse eller glans; dertil var der ingen
anledning for de nye ejere, hvis hovedsæde var på Als. Det fik
nu mere karakteren af en rummelig sommerbolig eller et
jagtslot, i hvilket den hertugelige familie lå på landet. Søerne og
deres omgivelser omdannedes efterhånden til en stor park, i
hvilken den engelske smag fortrængte den ældre franske; øerne
med deres haver blev forbundne ved høje hvælvede broer, der
blev bygget lysthuse og „eremit-hytter“, en række skønne
udsigtspunkter blev ryddede osv. Det var især den begavede
hertug Fredrik og hans hustru, kongedatteren Luise Avgusta,
som tilvejebragte denne forandring og indrettede Gråsten med
al den smag, som på hin tid udmærkede det høje aristokrati.
Her modtog de digteren Jens Baggesen i besøg og hyldedes
af hans sang, samtidig med at hertugen tog sig af Schiller i
Tyskland og sendte ham hjælp i hans trængselsår. Og her
færdedes da også det begavede ægtepar med sine tre
mærkekelige børn, af hvilke Karoline Amalie skulde blive Danmarks
højt ærede og højt elskede dronning, medens de to sønner,
hertug Kristian Avgust og prins Fredrik af Nør, skulde vinde
en sørgelig navnkundighed i 1848. Det var tildels deres
troløshed mod konge og fædreland, som undergravede og i sine
følger tilintetgjorde det værk, som deres stammefader og
forgænger på Gråstens slot, storkansleren Fredrik Ahlefeldt, havde
forberedt og stilet hen imod: Sønderjyllands tilknytning til
moderlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
