Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gråstens ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Avgustenborgernes tid gled navnet Gråsten i den
almindelige bevidsthed efterhånden over fra slottet til byen. Endnu
ved avktionen 1725 kaldes denne kun „de nye huse“, men
siges dog at være „som en lille flække“; godt 20 år efter
lignes den ved en hollandsk by. Der lå da en snes huse i
to rækker langs den lille gade fra „den store eg“ op til „den
grønne plads“, hvor skoven Stængerod tog ved: de var holdte
særdeles pænt og der stod lindetræer foran dem. At byen
således tog et opsving efter ejerskiftet på slottet, viser, at den
havde fundet et naturligt opland blandt omegnens befolkning;
thi næringen fra slottet måtte nu meget formindskes, da det
nye herskab følte sig langt mere knyttet til Avgustenborg.
I slutningen af århundredet, da byen var vedbleven at
gå frem, kom den hertugelige families lyst til at arbejde for
humane formål den tilgode; der byggedes en efter tidernes
forhold stor og rummelig skole og et såkaldet hospital for
fattige, og prinsesserne oprettede en systue for pigebørn, medens
drengene fik lejlighed til at arbejde i et linnedvæveri. Nogen
tid efter, da den engelske krig og de fortvivlede pengeforhold
beredte alle købstæderne så store vanskeligheder, fik byen et
nyt opsving, idet købmanden Otto Fredrik Ahlmann, af den
bekendte slægt fra Als, nedsatte sig her for efterhånden at
udfolde en betydelig handelsvirksomhed. Ved folketællingen
1835 fandtes der på slottet, herregården, samt i byen og hele
den spredte bebyggelse ialt 540 personer. Den lille brolagte
„gade“, fra hvilken næsten alle træerne nu var fjernede, havde
30 huse, medens næsten lige så mange lå spredte i skovene
til alle sider. Byens øvrighed, den hertugelige „justitiarius“
(birkedommer) Thomas Thomsen, skrev i de år et lille
stridsskrift imod de fra Sønderborg fremkomne påstande, at al
selvstændig handelsvirksomhed på dette sted var stridende mod
stædernes forret; han gjorde gældende, at Gråsten var en
„flække“ (handelsplads) og havde alle en sådans rettigheder.
Lignende stridigheder kom i den følgende tid af og til igen,
indtil nutidens næringsfrihed gjorde en ende på dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
