Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dage til Tønder, for så vidt som det ikke helt eller delvis lå
til Søgård.
Der kastes noget lys over de iøvrigt dunkle forhold i
middelalderen ved hvad der fortælles os om begivenhederne
før og efter Valdemar Atterdags død. Medens grev Klavs sad
på Nyhus som forpost for den holstenske magt, og medens
hans hengivne mænd, Limbækkerne, sad på det faste Søgård,
rede til at tage den første tørn nordfra, ejede den unge hertug
Henrik endnu Sønderborg len og en del af Nordslesvig. Kongen
begyndte med hans tilladelse at indløse hans pantsatte
ejendomme og samlede dem derved på sin hånd, og således kom
han også i besiddelse af Als og Sundved, medens Ludvig
Barsbæk i Varnes, som vi har set, sluttede sig til ham. Der
var dengang på Als tre faste borge: Sønderborg, Nørborg og
Kejborg ved Kejnes, medens der i Sundved nævnes Brådborg.
Borgpladsen er endnu let kendelig; den ligger på Avnbøl
bymark, ved Bavrup bæk og har øjensynlig været en meget fast
stilling, støttet til bækkens dybe leje. Navnet „brådde“ er
vei kendt over hele Norden som betegnelse for en fast stilling
i en skovstrækning, en forhugning, for at hindre fjendens
fremrykning. Der findes også et „Bråd“ lidt længere sydpå, i
Adsbøl sogn, på herredsgrænsen mod vest. Dette tyder på,
at man engang i fortiden har havt forskansninger langs
herredsskellet for at hindre indfald vesterfra, og den ene af disse
stillinger er da bleven særlig befæstet til en „Brådborg“.
Kongens lensmand på disse borge var ridderen Jakob
Olavsen, af slægten Lunge. Han afløstes senere af andre, og
ved kongens død 1375 var det Henning Meinstorp, tidligere
på Tranekær. Denne tyskfødte mand viste ikke den tilbørlige
årvågenhed, måske end ikke troskab; thi kort efter lykkedes
det grev Klavs at underkaste sig ikke blot Åbenrå og Varnes,
men også Brådborg og Als. Man beskyldte lensmændene for
forræderi; men det synes dog ikke, at dronning Margrete har
delt denne opfattelse, da hun senere havde Henning Meinstorp
i sin tjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>