- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
407

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter den tid nævnes Brådborg ikke mere i historien; der
var ikke mere brug for nogen fast plads til landets forsvar på
dette sted. Det er dog rimeligt, at gården senere har været
sæde for en eller anden adelsslægt, som havde gods her i
egnen, men der er ingen pålidelige efterretninger bevarede
derom (sml. næste side). På selve stedet sås endnu ind i den
nyere tid en muret kælder, ligesom man i vore dage dér har
fundet en stridsøxe o. l. Sagnet siger, at borgen på grund
af sin herres ugudelighed er bleven tilintetgjort af et uvejr og
sunket ned i jorden med folk og fæ; man kunde endnu høre
hanen gale i dybet. Også sagnene om den vilde jagt
knyttedes hertil; den blev ført af en kvinde, den sidste borgfrue,
som ikke havde kunnet få nok af jagtens glæder. Stedet var
i forrige århundrede bevoxet med træer, som ansås for at være
flere hundrede år gamle. Først i en nyere tid har
overleveringen flyttet fortællingerne om Hans Blome fra Ornum til
Brådborg; men dette er, således som vi senere vil få at se,
uden al hjemmel [1].

Fra det nærmest følgende århundrede er kun få og spredte
træk bevarede. Det gik her som overalt i Sønderjylland, at
den indfødte danske adel efterhånden fortrængtes af den tyske,
som dog atter for det meste snart fordanskedes, uden at vi
nu i det enkelte kan følge denne bevægelse. I Erik af
Pomerns tid førtes der her som i landets andre egne en
hårdnakket og forbitret kamp mellem danske og tyske, en kamp,
af hvilken kun enkelte træk og navne er opbevarede i kongens
klager over den vold, som er overgået hans tro mænd, den
indfødte adel. Således siges det, at Jeppe Iversen har mistet
Holbæk i Adsbøl sogn med tilliggende bøndergods; det er
frataget ham af herremændene på Søgård. Lave Urne har mistet
gods både i Angel og Sundved. Peder Vagnsens bønder i
Såtrup, Ullerup og Blans er bleven udplyndrede og
mishandlede af de holstenske herrer i Sønderborg. Palne Då i Blans,


[1] Dipl. Flensb. I 362. 366. 335. Gude, s. 86. N. Staatsb. Mag. II 125. Fr.
Fischer, Slesvigske sagn, s. 124 ff. Lorenzen, Minder fra Sundved, s. 25 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free