Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og kvitteringen for løsesummen er endnu i behold. Den er
udstedt af Palne Då, kanik i Slesvig domkirke og provst i
Vidå provsti (Tønder), tilligemed hans brødre Kristjern, Henrik,
Hans og Ditlev Då, og indeholder et fuldstændigt afkald på
gården med alt dens tilliggende. Alligevel må den antages
ikke at være kommen i kirkens eje igen, men være gået over
på andre hænder. Det er rimeligvis det senere Ballegård.
Da det i Då’ernes brev udtrykkelig siges, at denne gård
fra arilds tid har ligget til bispestolen, må det antages, at
høvdingedømmet overhoved nærmest har været knyttet til den,
og at det med den er gået over til biskoppen. Noget bestemt
kan dog ikke i den henseende vides.
Foruden af sit gods havde biskoppen vigtige indtægter af
kirkesognene, dels bispetienden, dels en lille pengeafgift af
kirkerne efter deres størrelse. Ullerup og Adsbøl kirker, som
havde fælles præst eller præster, gav tilsammen 24 skilling til
biskoppen, ligesom Broager, Varnes og Såtrup, medens Dybbøl
og Nybøl kun gav det halve. Af kirkerne i Lyngtoft herred
gav kun Uge 24 sk., de andre hver 12, Bjerndrup 6.
Bispetienden solgtes i året 1462 af Varnes for 24 mark; af Ullerup
og Adsbøl for 16 mark, hvortil kom en læst havre; af Såtrup
for 20 mark og af Dybbøl og Nybøl for 30 mark; Broager lå
til Ryd kloster.
At Ullerup og Adsbøl sogne hørte sammen havde uden
al tvivl sin oprindelse deraf, at det sidst nævnte var af yngre
oprindelse. Ullerup sogn havde oprindelig strakt sig ned over
hele skoven til Arvnor; senere, da byerne Adsbøl og Fiskbæk
opstod, byggedes der et særligt kapel for dem, uden at dog
sognet opløstes. Således var det endnu i reformationstiden;
først senere udskiltes Adsbøl som eget kirkesogn.
Der er fra slutningen af den katolske tid bevaret et
mærkeligt mindesmærke fra Ullerup sogn, nemlig et broderskab,
indrettet til sankte Annas ære og oprettet af præsten Tomas
Jebsen (Jacobi). St. Anna var efter kirkens påstand navnet
på jomfru Marias moder og en højt anset helgeninde. Hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
