- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Fjerde Bind /
413

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ullerup sogns ældre historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

billed stod bl. a. i et lille kapel på en bakke ved vejen syd
for Åbenrå; herom hedder det i en sang fra reformationstiden:

et nådefuldt billed monne der stå,
som er sankta Anna fra Åbenrå, osv.


Tomas Jebsen var barnefødt i Blans, hvor hans broder
Nis havde en gård; forfatteren Gude kendte endnu dennes
efterkommere, som boede i Sønderborg og Husum. Han havde,
som det synes, fået sin uddannelse i Flensborg fruekirke, thi
1505 optoges han både i hellig trefoldigheds og i hellig legems
laget i denne by og 1508 indrettede han i frue kirke ved en
gave af 60 mark en evig messe for sine forældre og velgørere,
særlig indviet til st. Anna. I Ullerup er han vistnok tiltrådt
1506, samme år som han oprettede sit st. Anna-lag. Som
medlemmer optoges herredets præster, to i hvert af de større,
én i de mindre sogne; i Ullerup var det foruden stifteren også
Lavrents Momme. Af verdslige medlemmer optoges ikke blot
adelsmænd, men også bønder, og kvinder såvel som mænd.
Lagbogen nævner som deltagende ved oprettelsen: Markvard
v. Qualen i Avnbøl, Jep Magnussen på Blansgård, begge
adelsmænd, og bønderne Mikkel Terkelsen i Adsbøl, Peter Nilsen
i Snogbæk, Jep Nilsen i Ullerup, Anders Truelsen i Bøgskov
og Johan Mortensen, alle med deres hustruer. Ialt opregnes
som verdslige medlemmer, foruden disse, 12 andre bønder;
desuden jomfru Rixe v. Qualen i Ullerup, og de to degne fra
Ullerup og Varnes med deres hustruer.

Hvad broderskabets formål og indretning angår, da giver
den endnu i højtysk oversættelse bevarede gildeskrå følgende
oplysninger. Vilde nogen optages, skulde oldermanden for
laget først sætte dette under forhandling og afstemning.
Optagelsen fandt sted ved en højtidelig gudstjeneste, med
edsaflæggelse og indvielse. Medlemmerne påtog sig den
forpligtelse hver tirsdag at bede tre paternoster og tre ave Maria
(„fadervor“ og „hil Maria“), til ære for den hellige Anna og
til tegn på at de tilhørte hendes lag. Dette var beregnet på

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/4/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free