og forfærdelige Onde. Men Kirken ſkal ikke hengive ſig til Fortvivlelſe og paakalde alle Menneſkers Hjælp imod denne Elendighed. Den ſkal udtale Fordømmelſesdommen over Drankeren i den Henſigt at bringe ham til Beſindelſe, og, naar dette lykkes, bringe ham Evangeliets Trøſt og helliggjørende Kraft. Og ſaa, tilſidſt, være det mig tilladt at fremføre dette lille Formaningsord. Lader os dog, ſaa mange, ſom vil være kriſtne, alle betænke, at derſom vi for Mads og Drikkes Skyld gjenſidig fordømme og foragte hverandre, da give vi de vantro Grund til at fælde nedſættende Domme over vort højeſte Gode, over Guds og Kriſti Riges evige Frelſe og Salighed, hvortil adgangen jo dog ikke er betinget af Æden og Drikken af dette eller hint, men betinget deraf, at vi gjøre vor himmelſke Faders Vilje, og at hertil navnlig ogſaa hører dette, at vi omgaaes hverandre i broderlig Fred og Endrægtighed; lader os ikke glemme, at Kriſti Aands Frugt er. Kjærlighed, Glæde, Fred, Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofaſthed, Sagtmodighed, Afholdenhed! (Gal. 5, 22). * </chapter>