Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. HISTORIA - 6. Ivar Krabbes Förlänings-Bref på Bohus Slott och Län, dat. Köpenhamn den 30 December 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sagefald, Husbondhold, Drift, Forlöv, Römmings-Gods og
Vindfælder, deraf haver Vi naadeligen bevilget hannem den Femte
Part; de övrige Parter af samme uvisse Rente, saavelsom al Told,
Zise, Vrag, Oldengjæld og hvis som oppebærges for rodhuggen
Skov, ville Vi efter godt og klart Regenskab Os selv til Bedste
fri forbeholdet have. Desligeste skal han tjene Os og Riget af
samme Slot og Lehn med 4 gerust Heste, inden Riget paa hans
egen og uden Riget paa Vor Bekostning. Og ej heller skal han
tilskrive Os nogen Fortæring eller Omkostning paa sig selv, hans
Folk og Slottens Tjenere eller andre, hvor han eller de her udi
Riget eller udi Vort Rige Norge med Regenskaber, Skatter eller
i andre Vores Ærinder eller Bestillinger forreissendes vorder,
meden skal sig selv lönne, klæde og besolde, saavelsom Fogden,
Skriveren og andre Vores, Slottens, Ladegaardens og hans egne
Folk, og Os deraf aldeles intet i nogen Maade tilskrive, ei
heller tilstede dennem at have nogen Geneet der udi Lehnet,
undertagen Fogden sine Tiendepenge og Skriveren sin Skriverskjeppe.
I ligemaade skal fornte. Iver Krabbe være pligtig at have god
Tilsjun til Vor og Cronens Jord og Eiendom der udi Lehnet,
at intet med Uret derfra hævdes eller afvendes; og dersom han
kan formærke nogen Jord og Eiendom, lidet eller meget, at være
kommen derfra ved Uret, da skal fornte. Iver Krabbe tale det
ind igjen med Loug, Dom og Ret, saafremt han ikke selv vil
stande Os derfor til Rette. Han skal og ikke maae tilskrive
eller anmode Os nogen Flikkeri med Tag, Döre, Laase, Vinduer
eller andet sligt mere færdigt at holde paa Slottet eller
Laadegaarden, meden skal og være pligtig det selv ved Magt at holde;
mens naar Vi ville lade foretage eller bekoste nogen stor
Bygning der paa Slottet, da ville Vi dermed saaledes forholdet have,
at Lehnsmanden, naar han tilstede er udi Bygmesterens
Nærværelse, eller udi Mestersvendens Nærværelse, om Bygmesteren ikke
er tilstede, paa hver Löverdag Aften afregne med Arbeidsfolket
og Plitzfolkene, hvad de i næste forgangne Uge fortjent have,
og paa samme Afregning ved Dag og Mandtal klarligen afskrevet
af fornte. Bygmester eller hans Mestersvend tage underskrevne
Beviser paa, og samme Beviser aarligen med sit Regenskab udi
Vort Rentekammer indlægge. Skal han og have den geistlige
Jurisdiction og Præsterne der udi Lehnet udi Befaling og
Forsvar, og Præsterne, naar Behof gjöres til at Rette fordedige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
