4 til paa den maade, paastaaes der, at arbeidsherrerne først drunte det som et kunstigt pirremiddel for de simplere klasser, der havde haardt og anstrængende arbeide, for at anspore dem til med mere udholdenhed og ufortrøden hed at udføre sit arbeide. Disse likte det ikke til at begynde med; men lidt efter lidt blev de vant med det, og paa grund af alkoholgiftens forførende indflydelse vå rede det ikke længe, førend de selv fik lyst dertil, saa at de tilsidst selv ønskede at faa det og betragtede det gom en hjertestyrkning. Eftersom tiden gik, blev det mere og mere en almiDdelig skik for alle og enhver at drikke brændevin. Det var især under trediveaarskrigen, at brugen af brændevinet som drik blev almindelig; thi krigsfolket bragte det omkring i landene, og uagtet man i begyndelsen førte klage over, at et saa nyttigt læge middel misbrugtes til synd, fandtes dog mod enden af det syttende aarhundrede brændevin overalt, selv i de fattiges hytter. Foruden de ovennævnte 3 slags af ægte likører er der en mængde forfalskede drikkevarer. Man laver nu omstunder berusende drikke af de mest utrolige ting. Ved kemiske sammenblandinger af vand, sukker, syrer, giftstoffer og andre ingredienser frembringer man stimu lanser, der smager omtrent som ægte varer." Men disse forfalskede drikke er i regelen langt mere skadelige end de ægte. Dette forøger drikkeriets fordærvende og Ode iWAFeude indklvdeiB6 idlandt os og gjør det moderne *fholdsarbeide Baa meget mere nødvendigt. Fra de allerældste tider er der historiske meddelelser om drukkenskab og dens sørgelige følger. Der er f. eks. beretningen om Noah, om Sodoma og de gyselige syn der, som der gik i svang, om Loth og hans to døtre, der «li^Lenkede sin fader vin, til han blev beruset, og i