5 denne tilstand forførte ham til at bedrive blodskam med dem begge! (1 Mos. 19. kap.) Paa de ægyptiske monumenter er detaljerede skildrin ger af umaadeligheden ved de selskabelige sammenkomster i dette land, hvorledes man f. eks. under banketterne tumler overende og holder paa at — spy! Men der spores ogsaa tegn til kamp mod denne last. Ds ægyptiske prester havde ikke lov til at smage vin. Ensteds heder det derom: "Du ved, at vin er en vederstyggelighed. Du har taget en cd med hensyn til sterke drikke, at du ikke vilde lade saadanne komme over dine læber. Har du glemt dit løfte?" Blandt de gamle indere høres ligeledes om drik og kamp derimod. Deres hellige skrifter, vedaerne, fastsætter fuldstændig totalafhold som en evig lov for brahminerne. Soldaterne advares mod umaadelighed. Afholdenhed an befales som en dyd for de lavere klasser, og drukken skaben fremstilles som en synd, der vil gjøre menneskene uskikkede for et rent og lykkeligt liv efter døden. Om drukkenskaben blandt babylonerne og perserne beretter baade bibelske og verdslige forfattere. Profeten Dajiiel og Esters bog skildrer særdeles træffende det yp pige, lastefulde liv ved hoffet, blandt andet ogsaa drikke lagene og liderligheden i forbindelse med dem. Eksempel vis kan nævnes, hvad der gik for sig ved kong Belsazars gjestebud (Dan. 5). Under dette lystige lag blev baby* lonerne overraskede af perserne, byen erobret, kongen dræbt, og folket bragt under fiendernes herredømme. Den nye konge, Kyros, var selv ædruelig, men hans søn, Kambyses, en forfalden dranker; det samme var ogsaa de fleste efterfølgende perserkonger. Fordærvelsen udbredte sig mere og mere i riget. Folket sank ned i umaadelig ued og vellyst, blev derved svækket og forkomment i alle henseender, og om kort tid blev det raadne Perser