12 drikke "til maade"; men afholdsarbeidet er i sin inderste grund bygget paa kjærlighedsbudet: du skal elske Hin næste som dig selv. Det er et menneskekjærlighedens arbeide, der gaar uH paa at komme de stakkels menne sker til bjælp, Her lider saa forfærdelig paa grund af drukkenskaben med dens sørgelige følger. Vi har efter Guds ord, ikke alene ret til; men det er endog vor kristen pligt at forsage ting, der i og for sig selv kan være til ladelige, om vi ved saadan forsagelse kan være nogen broder eller søster til hjælp. Berusende drik er vel en Guds gave; men man kan bruge Guds gaver paa en saa dan maade, at det blir baade en selv og andre til for dærvelse. Alt er mig tilladt, men ikke alt er nyttigt (1 Kor. 6, 12). Kjød er en Guds gave, men apostelen Paulus siger, at han til evig tid ikke vil æde kjød, at han ikke skal forarge sin broder (1 Kor. 8, 13). Han siger ogsaa: Det er godt ikke at æde kjød eller drikke vin eller gjøre noget, hvorved din broder støder sig eller forarges eller bliver svag (Rom. 14, 21). Foragtede Paulus Guds gaver Kg,nßke? Er det en kristenpligt at nyde berusende drikke? eller er det synd af frivillig kjærlighed at holde sig derfra? Har man ikke frihed til selv at give afkald paa det berusende bæger? og er det ikke ret at advare andre mod dets forførende magt? Guds ord giver tydelige svar herpaa for den, som læser det «Hon fordom og med et opriAtiZt ønske om at gjøre alt til Guds ære og næstens bedste. 111. Afholdsreformen begynder. Der er fornemmelig to ting, som gjør, at drukken skaben er bleven saa almindelig i den nyere tid, og som