45 maatte tidlig V93NN6B til l.t nvde og taale en drik, der Bsnere skulde give dem baade glade timer og gjøre dem modige, udholdende og dygtige under mangen anstrengende livets gjerning." Drikkeondet blev tilslut 823, forfærdeligt, at regjeringen saa sig nødt til at tåge under overveielse, hvad der kunde gjøres for at modar beide det. Stortinget vedtog i 1833 en del indskramk ninger »f trafiken, men uden synderligt resultat. I 1842 vedtog stortinget en lov, der ganske forbød al tilvirkning, indførsel og salg af berusende drikke; men loven blev ikke sanlitionsiet ak kongen. I 1845 blev "husholdningsbrænderiet" aldeles for budt, og kun et indskrænket antal større distillerier fik license til at fortsætte brændevinsfabrikationen. Regje ringens 6Md668N233Ncl gik endog md i husene og BL>n66l - slog eller lagde beslag paa de redskaber og kjørler, man havde benyttet ved brænderierne. Ved loven af 1845 blev det ogsaa lagt i kommune styrets haand at indskrænke eller forbyde rusdriktrafi ken inden kommunen. Samtidig gjorde loven brændevinet til gjenstand for en "dobbelt krydsild af beskatning". Man vilde herved opnaa, at brændevinet blev dyrt, og haabede, at som følge deraf vilde forbruget blive mindre. "Loven af 1845 var ekter Biu tid en god og tidsmæssig lov. Den har ogsaa virket meget godt. Denne lov var en frugt af den gamle afholdsvirksomhed. En af dem, der havde størst indflydelse paa loven, var professor A. M. Schweigaard, og han var, som bekjendt, et fremstaa ende medlem af de gamle foreninger mod brændevins drik." I tiden efter 1833, da drikkespørgsmaalet var oppe til behandling i tinget, blev enkelte maadeholdsforeninger stiftet rundt omkring i landet, tildel som resultat af Robert Bairds besøg i Norge i 1840. Men først i 1845