Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
maatte tidlig V93NN6B til l.t nvde og taale en drik,
der Bsnere skulde give dem baade glade timer og gjøre
dem modige, udholdende og dygtige under mangen
anstrengende livets gjerning." Drikkeondet blev tilslut
823, forfærdeligt, at regjeringen saa sig nødt til at tåge
under overveielse, hvad der kunde gjøres for at modar
beide det. Stortinget vedtog i 1833 en del indskramk
ninger »f trafiken, men uden synderligt resultat.
I 1842 vedtog stortinget en lov, der ganske forbød
al tilvirkning, indførsel og salg af berusende drikke;
men loven blev ikke sanlitionsiet ak kongen.
I 1845 blev "husholdningsbrænderiet" aldeles for
budt, og kun et indskrænket antal større distillerier fik
license til at fortsætte brændevinsfabrikationen. Regje
ringens 6Md668N233Ncl gik endog md i husene og BL>n66l -
slog eller lagde beslag paa de redskaber og kjørler,
man havde benyttet ved brænderierne.
Ved loven af 1845 blev det ogsaa lagt i kommune
styrets haand at indskrænke eller forbyde rusdriktrafi
ken inden kommunen. Samtidig gjorde loven brændevinet
til gjenstand for en "dobbelt krydsild af beskatning".
Man vilde herved opnaa, at brændevinet blev dyrt, og
haabede, at som følge deraf vilde forbruget blive mindre.
"Loven af 1845 var ekter Biu tid en god og tidsmæssig
lov. Den har ogsaa virket meget godt. Denne lov var
en frugt af den gamle afholdsvirksomhed. En af dem,
der havde størst indflydelse paa loven, var professor A.
M. Schweigaard, og han var, som bekjendt, et fremstaa
ende medlem af de gamle foreninger mod brændevins
drik."
I tiden efter 1833, da drikkespørgsmaalet var oppe
til behandling i tinget, blev enkelte maadeholdsforeninger
stiftet rundt omkring i landet, tildel som resultat af
Robert Bairds besøg i Norge i 1840. Men først i 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
