46 kom «ler rigtig fart i afholdsbevægelsen; thi det aar blev "Den norske forening mod b^ns/smnst/?'//?" stiftet. Saa ledes begyndte med aar 1845 en kraftig kamp mod drikkeondet baade ad lovens og den moralske overbevis nings vei. Stifteren af den norske afholdsforening mod brænde vinsdiik og den ledende arbeider inden samme var K. N. Andresen. Statsraad Vogt sagde i sin mindetale over Andresen efter dennes død i 1851: "Grebne af skræk og forfærdelse ved at skue brændevinsdrikkens usalige følger, reiste sig enkelte menneskevenner og flere i følge for at modarbeide fordærvelsen. Bevægelsen strakte sig ogsaa til os, og her som andensteds blev maadeholdsselskaber stiftede. Andresen sluttede sig til et af disse. Da han første gang i denne stilling frem traadte i en større forsamling, skede det med en sikker hed, med en styrke, med en besindighed, der opvakte de største forventninger, og der opstod en anelse om, hvem der hos os skulde staa forrest i kampen mod brændevinsdrikken, ved hvem i lægning af plan, og i dens befølgelse sagen med held skulde kunne fremmes. Keglerne for maadeholdsselskaberne tilfredsstillede ikke Andresen. Hvor der tåltes om midierue mod ulykken, fandt han ingen klar opfatning, ingen overbevisning, hvis grund ei svigtede. ' Han udgav da sit merkelige skrift "Afholdskatekismus" eller spørgsmaal og svar angaaende afholdsi'eformen. Nu forsvandt talen om ikkun at holde maade i at drikke brændevin. Afhold blev løsenet. Selv den forandring i udtryk, som heraf var en følge, var ikke ligegyldig. Bevævnelsen tjener ikke alene til at betegne begreber, men ogsaa til at nære og indprente dem. Denne katekismus er otte gange oplagt. 50,000 aftrvk er afsatte, og den er kjendt saa langt, som vort sprog strækker sig eller let forstaaes. Forat den lære,