50 grund af forældrenes fattigdom og børneflokkens talrig hed, blev Asbjørn i Bit ottende aar — for at lette pal», byrden — sendt til sin moster paa Vik paa Rennesø, og der tik han sin tarvelige skoleopdragelse. Hans for nemste beskjæftigelse her var forresten at gjæte faar i udmarken. Imidlertid flyttede hans fader til Stavanger, hvor han forsøgte at ernære sig, først som slagter og siden med høkerhandel og lidt sildesalten. Nogen tid etterat Asbjørn var kontirmeret, tog hans fader ham igjen til sig for at hjælpe til i butikken. De knappe fritider, som faderen nu kunde unde ham, anvendte han til at øve sig selv i skrivning, regning og læsning. Undervisning havde forældrene ikke raad til at skaffe ham. B\>raaret 1847 kom 3 engelske "venner" til Stavan ger og lærte den opvakte yngling at kjende. Ved deres foranstaltning fik han reise til England for at uddannes videre, særlig i det engelske sprog. Asbjørn Kloster var da 23£ aar gammel. I Great Ayton paa "Friends Agricultural School" opholdt han sig nu omtrent 1 aar, og vi kunne være forvissede om, at han benyttede tiden vel. Her var det, at han bl. a. erhvervede sig den kyndighed i det engelske sprog, der senere ud merkede ham, og hvorved hele den engelske literatur blev til gjængelig for ham. Dette blev senere af den største betydning tor ham, særlig under hans arbeide for afholdssagen. Intet samfund har drevet afholdsvirksom heden med saadan kraft og vundet saa mange erfaringer paa dette felt som det engelske og amerikanske, hvorfor ogsaa den engelske afholdsliteratur er den rigeste i ver den. At nu Kloster ikke alene var vel bevandret i den engelske afholdsliteratur, men ogsaa forstod med held at omplante den paa norsk grund, derom vil man snart blive overtydet, naar man tåger for sig en aargang »f • 'Menneskevennen" .