i. 51 Kloster var ogsaa den første hertillands, som be gyndte at gjøre norske læsere bekjendte med John Ash worths "Sælsomme fortællinger fra dybet al folkelivet". Dette bemerkes ber i parenthes, fordi man, vistnok af übekjendtskab til Klosters journalistiske virksomhed, paa prent har givet andre oplysninger tilbedste. Hjem kommen fra England tog han attter sit ophold i Sta vanger. Her bestyrede han nu i flere aar en privatskole og søgte bifortjeneste ved at informere i engelsk. Men ellers arbeidede han ogsaa ihærdig paa sin uddannelse. Han studerede engelsk, fransk, tysk, historie og natur videnskab, men først og sidst sin bibel, den han afveks lende læste paa norsk, engelsk og tysk. Forat det ene skulde blive gjort og det andet ikke forsømt, udarbei <3e6e han sig en læse- og timeplan for hele dagen og indrettede sig derefter, som var det en übrødelig lov. Gjorde omstændighederne det en gang nødvendigt at afvige noget fra planen, anmerkede han det samvittig hedsfuldt i sin dagbog. Ved en saadan til det yderste gaaende udnyttelse af tiden blev det ham muligt at erliverve sig baade grundige og alsidige kundskaber — altsammen paa egen haand. Ved samtaler med ham merkede man ogsaa snart, at han var vel hjemme paa de felter, dvorpaa han indlod sig. Det var ikke dette trivielle, hverdagslige om vind og veir, om Per og Paal, nei, det var den altid travle og forskende aand, som mødte en overalt. Allerede fra barndommen af havde Kloster havt modbydelighed for brænderinshandel og brændevinsdrik. Han saa, hvad det førte til. Denne modbydelighed gik efterhaanden over til medynk med alle dem, som var henfaldne til nydelsen af sterke drikke Drankerens nød saa han, og den rørte ham til inderlig medlidenhed. Han saa den ene efter den anden styrte sig i timelig og