55 talt. Forretningen stansede saagodtsom, penge var ikke at erdolde, og eiendommene sank Btedß6 mere og mere. Dette var en tung tid for Kloster. Paa engang tabte han alt, dvad han i sine 3 dandslßaar davde lagt sig til bedste, og det var kun ved gode venners hjælp, at han. »lap for at gjøre konkurs. Siden rettede han vistnok igjen paa de faldne sager; men nogen stor formue fik han ikke samlet. Dette lod sig vel heller ikke godt gjøre for en mand som Kloster — selv under mere gunstige livsforholde. Dertil var han altfor uegennyttig og opofrende. For sine forældres underhold sørgede han med sønligt hjertelag og betalte desuden større gjældsforpligtelser for faderen. Paa reiser kostede han vistnok ogsaa flere penge; thi han reiste meget. Det var ikke alene fædrelandet, som han gjennemreiste lige til Tromsø, men han bereiste ogsaa Danmark, Island og Færøerne. Dertil var dan flere gange over i England. Om nu end maaske ikke alle disse reiser var fore tagne paa egen bekostning — herom mangle vi forresten oplysninger — saa er det dog vist, at han ofte foretog baade længere og kortere reiser, især i totalafholdssagens tjeneste. Efterat Kloster i 1864 igjen davde taget op hold i Stavanger, udfoldede foreningen der en livlig virksomhed. Ugentlige møder med foredrag og diskus sioner bleve afholdte, emissærer udsendte, og traktater, for det meste oversættelser fra engelsk ved A. K., blev trykte og uddelte. I 18*70 uddelte saaledes foreningen 10,000 afholdstraktater, 500 heftede samt 3600 løse eks emplarer ak "Menneskevennen", væsentlig udenbys og til landets fjerneste egne. At Kloster var hovedmanden i alle disse bestræbelser, siger sig selv. Og nu begyndte hans utrættelige og ihærdige virksomhed at bære rige