56 frugter. I Stavanger vaktes efterhaanden su saadan interesse for sagen, at foreningen, der i 1874 havde 2000 indtegnede medlemmer, kunde reise sig et stort forsamlingslokale. Desuden blev foreninger efterhaan den dannede i Bergen, Skjold, Haugesund, Konnismo, Fet, Rellingen, Kopervik, Værdalen, Sandnes, Hønefos, Flekkefjord, Varhoug, Thime, høyland, Frederikshald, Kragerø, Sarpsborg, Frederiksstad, Horten, Arendal, Finnø, Stjernerø, Hundvaag, Gjesdal, Ranneberg, Het land, Sole, Kristianssand, Birkrem, Ekersund, Fitje, Sol heimsvik, Skudesnes, Nærbø, Malde, Hiterø, Varteig, Kongsvinger, Aasene, Hjelmeland, Jøssenes, Farsund, Drammen og muligvis flere steder. Vlßt,no^ er det 82», at oprettelsen af alle disse foreninger ikke i alle tilfælde nærmest skyldes Kloster, men de vare dog i egentligste forstand frugter at hans livsarbeide. Hans glæde var ogsaa stor, hver gang han fik underretning om, at en forening var oprettet, eller at totalafholdssagen paa an dre maader havde vundet en seier. Det var for ham en ny opfordring til at prise Herren, der saaledes velsig nede hans livsverk. Det var ellers at forudse, at en saadan rastløs virk somhed, som den Kloster gjennem hele sit liv udfol dede, tidligere eller sildigere maatte nedbryde hans helbred. Han plagedes ogeaa ak sygelighed i længere tid; men desuagtet opgav han ikke arbeidet. Da han endelig blev saa svag, at han ikke orkede at gaa fra sin bolig til afholdslokalet, lod han sig kjøre derhen, og "med største anstrengelse stod han op i forsamlingen for endnu at tolke afholdssagen". "Menneskevennen" udgav han til det sidste, og da han ikke længere mæg tede at sidde ved skrivebordet, laa han i sengen med skrivegreierne paa sine knæ og arbeidede for bladet, som han udgav til slutningen af 1875, og omtrent 3 uger