81 I 1859 var Asbjørn Kloster begyndt at arbeide i Norge for afholdssagen, og man mener, at han i seksti aarene har været en tur i Danmark, men ikke faaet noget udrettet. Enkelte mænd ak "vennernes samfund", kvækerne, forsøgte ligeledes. Blandt disse nævnes Thorstein Bryne og John F. Hansen fra Stavanger, hvilke senere har forsøgt at danne afholdsforeninger. Men der kom ingen rigtig livskraft i bevægelsen før 1879, da syntes man at have faaet pinene op for, at det var tid at tåge fat. Den 19de april 1879 stiftede methodistprest Carl F. Eltzholtz, der lige var kommen fra Amerika, paany en afholdsforening i V^eile; men da det kom fra den kant, syntes der ingen rigtig fart at komme i den. Men i slutningen af aaret kom den rette mand til at tåge fat, det var ovennævnte John F. Hansen, en mand med store evner og glimrende begavelse. Nu tog han fat, og snart stod der en flok mænd og kvinder med livsmod og tro paa seiren. Allerede i foraaret 1880 kunde der dannes en bestyrelse for "Den danske totalafholdsforening". Man hævdede nu, at af holdssagen var en god borgerlig og folkelig sag, uaf hængig ak religiøse og politiske partiinteresser. Til formand for den danske totalafholdsforening valgtes en kjøbmand Madsen, og da Hansen hen paa sommeren forlod Danmark, saa han, at hans arbeide havde baaret frugt. (Hansen er iaar opstillet som prohibitionisternes kandidat for vice-guvernør i Syd Dak.). Heller ikke VltTinoit^ laa paa den lade Bide, — dau Btiktede kiere Baakaldte "6vanA6iiBke" totalaknoldBkor eninzer. I 1881 kom det til en «ammenslutniuA melleui de to retninger, 0A man antoA navnet akdoldBkoreninA". Bidsn den tid nar BaZen vundet Hevn OF Bikker Afholdssagens historie. 6