82 fremgang, saa nationalforeningen nu bestaar af omkring 900 lokalforeninger med et samlet medlemsantal af om kring 40,000. Indenfor dens ramme er dannet tre orga nisationer: 1) "Afholdstalernes forbund", bestaaende af foreningernes foredragsholdere for tiden 21. 2) "Kreds formændenes eller distriktsformændenes forening" bestaa ende af kredslederne, der vælges af lokalforeningerne, for tiden 36, og endelig 3) det ved aarsmødet i Frede ricia dannede "forbund af afholdne lærere i Danmarks afholdsforbund". Ingen af disse organisationer virker som selvstændige foreninger, men som sideordnede led. "De dele af landet, hvor afholdssagen har faaet fodfæste, inddeles i kredse, og det er enhver lokalfor enings pligt straks ved dens stiftelse at blive indmeldt under hovedbestyrelsen. Enhver kredsforening afholder sine aarsmøder inden hvert aars første mai, hvortil en hver lokalforening, indmeldt under kredsen, sender sine repræsentanter, ligesom der af hver forening ydes en fast kontingent til kredsen, der staar i forhold til antal let af foreningens medlemmer. Paa kredsforeningens aarsmøde bestemmes, livormanZe og hvilke talere der skal bereise kredsen ad aaret. Talerne erholder en al hovedbestyrelsen fastsat kontingent for hvert foredrag, der udbetales enten af kredsformanden eller af hver en kelt forening. For at lægge en fornuftig plan for afholds arbeidet er kredsformændene saavelsom afholdstalerne organiserede og mødes hvert aar paa afholdsforeningens aarsmøde, der afholdes i juli maaned, og hvor valg at' hovedbestyrelsen finder sted. Staten yder aarlig 6000 kr. til hovedbestyrelsens kasse, der anvendes til agita tion for afholdssagen. Foreningerne bekjendtgjør selv sine møder." Gaardbruger Claus Johannesen fra Vaarst har i flere aar været foreningens præsident.