Japan. Det fortælles, at da Comodore Perry i 1854 paa de forenede staters vegne sluttede den traktat, der aabnede det forhen aflukkede land for kristenheden, foranstaltede man en fest til hans ære, ved hvilken den nationale drik saké flød i rige strømme. Han spurgte, hvad prisen var paa denne vare og da han fik høre, hvor billig den var, faldt han i dybe tanker. De japanesiske officerer, som saa dette, spurgte, hvad han tænkte paa. Han svarede, at han ansaa det for en stor ulykke for et land at have saa fuldt op af billige rusdrikke. Hans svar bragte ogsaa dem til eftertanke, og de rapporterede til regjeringen, hvad han havde sagt. “Saké” brygges eller destilleres af ris og indeholder fra 2 til 50 procent alkohol. Andre berusende drikke laves af poteter, sirup, korn, vindruer osv. Bryggerindustrien indførtes fra Korea for et par tusende aar siden, men fik ikke nogen større betydning før i det 16de aarhundrede. “Men nu,” siger Miss Bird, “dersom du ser et stort, høit velbygget hus, staaende indenfor en indhegning, og giver indtryk af rigdom, saa er det altid et bryggeri.” Alle japanesere drikker saké; men den universielle brug af the har været som en beskyttelse for nationen, saa det kan ikke egentlig siges, at drukkenskaben er svært almindelig. Dog næst usedelighed er drikkelasten i det senere blevet japanesernes store forbandelse, thi indførselen af udenlandske spirituosa har forøget drikkeriet betydelig. De britiske konsuler har anbefalet England at have sin opmerksomhed specielt henvendt paa det japanesiske marked. Regjeringen har gjentagende forøget skatten paa saké, saa den nu er omtrent 8 cent pr. gallon. Den tør ikke skrue prisen altfor høit; thi man er bange for, at folket da kunde lægge sig efter opium. Endnu har ikke opiumsforbandelsen faaet større indpas i Japan.