205 sag blir denne forretning, og jo større politisk indfly delse faar den. (Se "Saloonen i politiken"). Med aarhundredets midte begynder en ny fase i afholdslovgivningens historie. Det er prohibitions spørgsraaalet, som da trænger sig frem. Ved aar 1838 —39 forbød Tennessee, Ohio og Mississippi salg af be rusende drikke i smaat. Men baade i Tennessee og Mississippi var dette forbud kun af kort varighed. Maine har æren ak at være den første stat til at indføre fuldstændig prohibition og staa ved det. I 1846 vedtog legislaturen en forbudslov; men embedsmæn dene havde ikke kritisk nok til at gjennemføre den. Den var saaledes i mange maader ufuldstændig og virknings løs. Mange raalit6 derfor, at /^o^ibiiion was a failure\ men afholdsvennerne tadts ikke modet. De begyndte at agitere for en ny og bedre lov med strenge bestemmel ser om gjennemførelse og straf for overtræderne. Med general Neal Dow i spidseu lykkedes det dem ogsaa i 1851 at drive sagen igjennem trods bitter modstand fra saloonvennernes side. Hermed var en af afholdssagens største triumfer vundet. Neal Dow, "Mainelovens fader", er fefdt i Port land, Me., 20de mars 1804. Hans forældre var kvækere. Sin skoleuddannelse fik han ved forskjellige akademier i østen. Han har været totalist fra sin ungdom af og en ivrig forkjæmper for sagen. Efter at have gjort sit udkast til forbudsloven, viste han det til nogle forret ningsmænd i Portland, hvor Dow var borgermester. De erklærede, at det vilde være omtrent umuligt at kaa legislaturen til at vedtage en slig streng lov. Mr. Dow begav sig dog afsted til hovedstaden og kom did, just to dage før legislaturens afslutning. "Næste morgen bad han husets "speaker" om straks at tilsætte en komite til at behandle lovudkastet og give