206 dam anledning til at fremlægge sagen samme eftermid dag. Hans forlangende blev indvilget baade i buset og senatet. Om eftermiddagen adjournerede legislaturen for at høre dam. Salen var overfyldt. Han talte en time og fremlagde tilsi ut sit forslag. Det blev ial dast sendt til bogtrykkeren (der merkelig nok traf til at være en brændevinshandler) og vedtaget med 80 mod 40 stemmer i huset og 18 mod 10 i senatet. Guvernør Huddarll, en demokrat, sanktionerede billen den 2den juni 1857, og Neai Dows udkast blev den berømte Mainelov." Interessen for den nye lov koncentreredes i Portland, statens fornemste by, hvor Dow selv var borgermester. Han bekjendtgjorde, at loven vilde blive gjennemført, og udstedte en proklamation, i hvilken han gav saloon keeperne en rimelig tid til at transportere sine varer til andre stater, men advarede dem mod at sælge i Port land. Inden kort tid havde Portlands salooner ophørt at eksistere; nogle lukkedes, andre omdannedes til re spektable forretningshuse. Paa andre kanter af staten blev drikkesjapperne ogsaa nogenlunde vel udryddede. Salooninteressen gjorde ved senere valg uhyre an strengelser for at laa den tornaclte lov omstvrtet. Det lykkedes ogsaa i 1856. Men i 1858 blev det overla6t til folket ved en almiu6eliF alstemniuF at tilkjende give, om man vil6e have license eller prodidition. Man stemte for prohibition. Siden den tid har loven staaet ved ma^t og har i regelen været godt gjennem ført. Ved en almindelig folkeafstemning i 1884 blev pronidition vedtaket som Arunliiovsdesteinmelse med overv^lclencls majoritet. al prodidition i Naine var vatret, at staten lra at v«ere en at 6e latti^ste er dlevet en al cle mest velstaaenHe inclen unionen, si^er I^eal Dov^. Denne u<l