256 » anarkisterne, som skulde tænde brandfaklen fredag. Jeg ved ikke, om nogen besvimede ak ængstelse og uro, ligesom i trynetyrkens dage, da folk ikke turde gaa paa gaden af frygt for at blive taget tilfange af frimurerne og slagtet og sendt til tyrken. Men nok er det, politi mesteren fik tag i mig, og jeg maatte staa skrifte. Jeg maatte bede om forladelse, fordi jeg havde været smart, og konstablerne fik travelt med at rive plakaterne ned. Men da "Faklen" kom, fik den en rivende afsætning. Gutterne skreg, og folk kjøbte, saa at et nyt oplag maatte trykkes af første nummer. Jeg var ikke afholds mand i de dage, tvertimod! Jeg var ogsaa lidt af en spidsbub og kan godt erindre, hvor ynkelig jeg gjorde nar af koldvandsarmeen, da goodtemplarne under hvide faner en 17de mai deltog i det almindelige fanetog. Som redaktør for det blad var det, at jeg gjorde bekjendtskab med flere af de literære størrelser, hvis skarpe og vittige penne fik Kristiania publikum til at le og ærgre sig, mænd som David Habel, Carl Ekeberg, John Lund og Løvstad, som ogsaa var "Vikingen'^ faste medarbeidere. "Faklen" gik dog md om en tid, og nu skammer jeg mig virkelig over, at jeg nogen sinde var far til et sligt misfoster af et blad. Jeg reiBte til Amerika, og det var sure dage i be gyndelsen, kan I tro. Hutetu! Jeg arbeidede paa farm, bar planker, vaskede tallerkener i en restauration og gjorde lidt af hvert. Det tog indbildskheden ud af mig, og hvor haardt det end var, har jeg dog altid været taknemmelig for, at jeg tik gjennemgaa den skole. Det hjalp til at gjøre mand af mig. En vakker dag sagde jeg kameraterne farvel og meldte mig md i af holdsforeningen. Det var i "Harmonien", at jeg under skrev afholdsløftet, og den 29de august feirer jeg altid som en festdag.