255 nem mary og ben. Carlson var "en brand rsddet af ilden". Det var i Harmony-foreningen, medens kan var formand, at jeg for ca. 15 aar siden underskrev afholds løftet. Jeg glemmer det aldrig. Over 25 aar har han søndag efter søndag præket sin lære — har nogen væ ret tro i sit kald, saa har han været det. Nu er han død ! Han vil savnes af mange og i Harmony-foreningen vil det være, som den ene væg var taget ud. Carlson var sig selv, — han var ikke lig nogen an den, — enten han sad og læste og bad i drankerens hjem, gik og sjauede paa "lumber-yarden", eller han i kisteklæderne om søndagen gik til kirke ærværdig som en biskop. Lauritz Carlson vil faa sin plads i afholds sagens historie — han fortjener det ogsaa. Velsignet være hans minde." Foruden "Harmonien" var ifølge "Afholdsbladet" "den første norske afholdsforening" og "den kristelige afholdsforening" i fuld virksomhed i Chicago eaa tidlig som i 1882. I Chicago var det, at det første norske afholdsblad i Amerika blev udgivet af O. Br. Olson. Herom skri ver han selv i nytaarsheftet af "Reform", 1896: •'Jeg erindrer godt, hvorledes jeg kom til at blive redaktør her i landet. Jeg havde rigtignok udgivet et blad i Kristiania — et vittighedsblad "Faklen" — og enkelte vil erindre, at de hørte gutterne skrige paa Kri stianias gader: "Vikingen", "Faklen", "Bakkus", 10 øre Di!" Jeg var nær kommet i klemme for faklens skyld. Med lidt amerikansk smarthed havde jeg ladet endel ildrøde plakater trykke, hvorpaa stod med store bogstaver "Faklen" brænder paa fredag." Jeg klistrede dem op en nat paa gadehjørnerne, og folk begyndte at snakke. Der var endel arbeideruroligheder i Kri stiania den gang, og man frygtede for, at det var