310 at tale vor sag og redde den enkelte fra saloonens for bandelse. Om der aldrig blev politisk prohibition, vilde det alligevel være en god gjerning og meget udrettet, om kun en og anden ved vort arbeide og vort eksempel blev reddet fra at gaa under i drukkenskabens forfærde lige last. Lad os derfor troligen tåge fat paanyt og i Her rens navn fortsætte arbeidet i forvisning om, at han, som har os^vnclt den gode gjerning inianclt os, ogsaa vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag. Vi skulle høste i sin tid, saafremt vi ikke trættes." Det ser ud, som om djævelen siden afholdsreform^ns begyndelse gjør en sidste, fortvivlet kraftanstrengelse for at ødelægge saa mange som muligt gjen nem druk kenskabslasten, medens han endnu faar lov til det. Snart kunde det blive for sent. Jo mere afholdsvennerne driver paa og trænger frem, des større anstrengelser gjør ogsaa saloonmagten for at forsvare sig selv indtil det v<^6lBt6. Og ofte ser det ud, som om det er den, der har overtaget og driver angriberne tilbage. Naar man ser paa, hvor rodfæstet denne trafik er, og hvilken uhyre politisk magt den har faaet, Baa kan en nok let mistvivle om seiren og spørge sig selv, om det dog er muligt at faa bugt med den. Men selv om det aldrig lykkes at udrydde drukkenskabslasten aldeles, saa er det dog allikevel vor pligt at modarbeide den, saa godt vi kan, ligesom det er vor pligt at modarbeide al anden synd. Det kan nok hænde, at menneskene i fremtiden, ligesom tilfældet har været i fortiden, vil kræve et eller andet berusnings- eller pirremiddel — er det ikke drik, Baa er det gjerne noget andet — og at drikke trafikens afskaffelse forsaavidt ikke vil være nogen sik