311 ker garanti for fremtidig ædruelighed. Men — "den dag, den sorg". For tiden er drikken vor nationale — eller rettere sagt internationale forbandelse, og vor op gave er at bekjæmpe de specielle laster, som just gaar i svang hos os. Fremtidens slegter faar løse de nye opgaver, som lægges for dem. At vor oppave er tung og vanskelig er sikkert nok. Mansre skuffelser, neder lag og trængsler vil komme, førend seiren og frigjørel sen blir vor. Udsigterne er ikke saa lovende, som maa ske enkelte tror. Men der er dog det, som giver haab. Spørgsmaa let agiteres overalt, og jo mere sagen drøftes, des mere fremgang vinder den; thi den bærer ret og sandhed i sit skjød. Kirkefolket de^vnder mere og mere at vaagne op til at se sin pligt i denne sag. Næsten alle kirkesara fund har vedtaget kraftige resolutioner imod saloonen. Og det betyder meget. Vistnok faar man ikke saloonen ud med resolutioner; men har man først vedtaget saa danne, vil man ogsaa lidt efter lidt bevæges til at gjen nemføre dem i handling. Vore bed ste og ædleste kvinder er imod saloonen, og de gjør et betydningsfuldt arbeide for afhold og prohibition i hjemmene og selskabslivet. I skolerne undervises der om alkoholens skadelige virkninger, og de unge læres op til at sky drikken og holde sig borte fra saloonerne. Disse og lignende ting spaar godt for fremtiden. Det arbeides mere og mere md i folks bevidsthed, at saloonen er en skam og en skjændsel for vort samfund, et onde, som ikke burde taales. Det, som staar igjen, er at samle alle reformvenner om en fælles plan, saa at de taktfast og med forenede kræfter kan angribe fiendens befæstninger. Som det nu