313 Tillæg. I. Synodens resolutioner i 1879. "1. <^n^B ord byder os, at vi ikke alene Belv skal vogte os for fristelser, men at vi heller ikke ved vort eksempel skal udsætte andre for fristelser. 2. En kristen har ingen ret til at pukke paa Bin kristelige frihed for at bruge den til egne lysters til fredsstillelse; mon han skal hævde den for at bruge den til Guds ære og næstens tjeneste. 3. Det vil være misbrug af den kristelige frihed, om en kristen uden høieste nødvendighed gaar ind paa drikkehuse eller u<^BiiMnlillinA»Bts<i6r for sterke drikke. Dersom det skulde være ret at besøge drikkehuse, kunde det heller ikke være uret at holde saadanne, og vi vilde da heller ikke kunne negte de personer, der gjør dette, optagelse i menigheden eller adgang til nadveren. 4. Enhver, som har været forfalden til drukken skab, eller som har gjort den erfaring, at han, naar han først har nydt lidt af berusende drikke let kom mer til at nyde lidt for meget, bør aldeles afholde sig fra enhver brug deraf, og at ville overtale saadanne til at nyde berusende drikke er en satnvittighedsløs og skjendig gjerning. 5. De personer, som af de anførte eller andre grunde erkjender, at de aldeles bør afholde sig fra be rusende drikke, bør ogsaa, naar det viser sig nødven digt, aabent og ligefrem bekjende dette for andre, for at disse kan vide, at de ikke maa byde dem saadanne drikke.