312 I er, staar de paa mange steder adskilte i forskjellige grupper og partier, der gjerne bekjæmper hinauden og saaledes ikke faar udrettet stort. Men vi haaber, at den dag Buart vil komme, da kampen om saloonen blir saa skarp, at man nødes til at stille sig enten direkte for eller imod. Da vil de, som hører sammen, komme sammen, saloonfolket i et parti og prohibitionisterne i et. Først da kan der og være haab om at vinde. Men indtil det sker, faar vi arbeide efter bedste overbevis ning hver i vor kreds og vort parti. Det er af største betydning for sagen, at vi prøver at opretholde vore afholdsorganisationer for gjennem dem at holde interessen vedlige og tvinge spørgsmaalet frem til idelig diskussion. Det er ogsaa absolut nødvendigt at støtte og opretholde vort prohibitionsparti, indtil an dre partier tvinges til at optage sagen, eller maaske et nyt reformparti dannes med prohibition som merkesag. Her er det ikke spørgsmaal, om vi er faa eller mange, eller om der er u6Bi^t til seier eller ei; men her er spørgsmaal om ret og sandhed. Naar vi gjør det, som ret er, og stiller os paa sandhedens side, kan vi trygt overlade resten til Gud. Er sagen af Gud, vil han nok i sin tid vide at føre den frem til seier. Men os bør det at befindes tro i vort kald indtil enden.