Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Afhandling om Rugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
falder ^orn^ne l^tteli^ asved Jndhøstnin^n.
Dis-se tvende Afarter f^al være temmelig bestemt^
^n Afart. Almindelig Sommerrug ^
Udsaaes om Foraaret. Straaet er kortere og
stnere end hos den Foregaaende, øg derfør
tjenli-gere til Foder. Sommerrugen skjepper mindre,
men giv^r, som Nogle paastaae, et hvidere Meek
øg behageligere Brød end Vinterrugen. N^1ar
begge Afarter have været dyrkede paa lige
Jørds-mon, og ellers, saavidt muligt, under lige
^m-stændigheder, har jeg ikke været istand til at
øp-dage nogen For^jel enten til Udseende eller Smag.
Somn1errug dyrkes almindeligst kun paa de meest
sandede Jordsmon, der stedse give Nug as bedste
kvalitet, øg har denne ^n1stændighed førn1øden^li^
bidraget til at sor^affe den Anseelse fremfor
Vin-terrugen.
3die Afa rt^ Braaterug, Johannis^Nug, Vust^rug
ere sorskjellige Benævnelser paa een Afart, der
sor-medelst en fra den almindelige asvigende Dyrk^
uingsmaade er fremkommen af almindelig
Vruter-rug. Ved gjentagen Dyrkning paa Agerland gaaer
Braateru^en igjen over til Hovedarten. Den er
den sortrinligste af alle indem og udenlands
kjend-te Arter as Nug. Mere herom kan læs^s r mtne
oeconomif^e Annaler ^ Hest^ ^8^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>