Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Afhandling om Rugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Males Nugmelet v^rmt paa Møllen, giver det
et mindre kvantum Vrød^ maaf^ee bliver det
der-ved sat udas Stand til at indsuge saameget Vand,
som det ellers kunde. En svag Forbrænding kan
tænkes søm Aarsagen.
En Tønde Nug st^al veie t2 Lpd.; særdeles
reen og strid Nug kan veie ^ Lpd. En Tønde af
faadan Nug giver efter Sigtning nærved l3 Skp.
Meel. Nng, avlet paa Jarlsberg Hovedgaard i
Aaret t8l^, veiede i Februar Lpd.
Tøm-den, d^r gav t3 Skjepper Meel, fom veiede t3
Lispund.
Nugens Brændeviinsholdighed angives, efter
Forsøg, anstillede ved det kongelige Brænderie i
kjøbenhavn, til Potter Brændeviin as 6 Gr.
Styrke ester en Tønde Nug til l2 Lpds. Vegt.
Ester Brisman skal reen og stridig Nug give, ved
rigtig Behandling, ^ Pot Brændeviin af
Lispnn-det. At Nug, som er avlet paa sandede og
høi-tændte Marker, er den bedste til Brændeviin,
lige-som til Brød, er nøksøm bekjendt. Da Nugen
har den Uleilighed under Brændeviinsbrændingen
at synke tilbunds i Panden og anbrænde, bruges
den ikke gjerne allene, men i Blanding med By^
eller Havre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
