Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Afhandling om Rugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anvendt som Hestefods h^r nmn snnd^t, ^t ^
Skpp. Nug fodrer ligefaa godt fom 5 Skpp^ Byg,
^ller 8 Skpp. Havre. Man iagttager v^d ^t
so-dre med Nng, at man ikk^ begynder m^d for stor
Portion, men gradviis vænner Hesten tit dette
hid-fende Foders staaer d^n med vedholdende Skum
om Munden, hidfer Nugen den for meget og maa
gives i mindre Portioner^
Mod Udtærelser og kraftløshed høs Horn^væ^
get og Faaret er Nugmelet et herligt Middel^
Dyrets Fordøielses Evne er i denne Tilstand svag,
man bør derfor ikke give hele korn, men Meel.
Na^rr Tillægskalve høre op med at saaeMelk,
det er, naar de ere Uger gamle, bør hver kalv
tilstaaes 2 Skpp. Nugmeel, som koges sor dem t
Vand til en tynd Velling^ de trives bedre herved,
end om de stk en heel Tønde Havremeel.
Naar Nug anv^nd^s til Svin^sedning, bør
d^n i Forveien males elle sættes i Støb; dog er
Nugmelet behageligere for Svinet end den i Støb
fatte Nug. 3 Td. Nug fede bedre end ^ Td. Byg.
km Nugen koster 5 Spd. og Bygget kun 2^ pr.
Td. er det kecønomie at fede Sviin med Nug
iste-det for med Byg.
Smaagrise, som skulde opsødes, bør jo før jo
hellere vænnes til at æde Nug, fom er haardt
tør-ret i en Bagerovn; paa denne Maade bide de de
faakaldte Grisetænder itu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
