57 huslige og selskabelige liv og gjort sig gjældende som en livsfornødenbed for de sunde, som en glædes kilde for den bedrøvede, som en lindring for den saarede, som en vederkvægelse for den trætte og mødefulde, og de bar sat sig til maal at trænge det. tilbage ad samme vei, hvorpaa og didben, hvorfra det er kommet, at vise, at det under alle disse vilkaar er unødvendigt og unyttigt, og at det for dem, der bar den største tiltro dertil, som overgiver sig til dets daglige, om end nok saa maadeboldne, nydelse uden aarvaagenbed, er en snare, ja at dets blotte brug som drik er en misbrug. De , søger at vise dette ved at fremstille brændevinets substantielle forhold til det menneskelige legeme, ved at benpege paa slegter, hvis vilkaar, bvis kampe, hvis gjenvordigbeder var de samme, ja værre og større end vore, og som dog ikke kjendte denne drik, de søger at vise det i sit eget liv ved seiv at afholde sig derfrå, og forskjellige, som de er. i livsstillinger, opdragelse og sedvaner, dog at godt gjere, at de i brændevinet ikke savner nogen betingelse for sundbed og lykke, og det er deres maal at for trænge det fra den opvoksende slegts øine, fra deres buse, fra deres bøitider og glade sammenkomster, og det er deres paastand, at dersom alle de mænd og kvinder, der føler varmt for brødres nød, alle de, over bvem denne drik ikke bar vundet noget herredømme, vil slutte sig sammen, da skal derved skabes en ind flydelse, der kjærlig skal møde den magt, som inden fra arbeider til menneskets nyskabelse. Yil dette maal naaes ad denne vei, bvor modstanden er saa stor, vanens og fordommenes, bvor der skal kjæmpes med ligegyldigbeden og ulysten til endog den ringe an strengelse at sætte sig tilbørlig ind i sagen? Du elsker dette land, du elsker dette folk, du tiar øie for dets nød, og skulde du ikke vide, at kjærligbeden