58 forsøger alt, at den griber efter enliver planke, ja var det kun efter et halmstraa, for at redde? Vil dette forsøg lykkes ? Du har seiv sagt, at de er saa mange, der forgjæves er anraabte? Og jeg, hvilket ringe lod i vegtskaalen vikle jeg lægge ved min del tagelse? Han, som du kalder din Herre og Dreiser, har sagt: «Hvo, som vil gjøre hans vilje, han skal erfare, om lærdommen er af Gud, eller om jeg taler af mig seiv,» og har dermed tilkjendegivet, at dersom du vil erfare et ords sandhed og kraft, da maa du aabne dit hjerte derfor og stille dig villig til dets tjeneste. Om et forsøg vil lykkes, erfares ved, at det gjøres. Dersom de mange, som har staaet tvilende og spør gende, havde sluttet sig til os, som en hær, saa skulde de have øvet magt med sin arm, istedenfor at de nu ryster paa hovedet over et, som de mener, misligt ud fald, hvilket om det var sandt, var forskyldt af dem. Men lad holde sig borte hvo, som tror at kunne for svare det; dit ansvar kan ingen anden bære end du seiv, ikke den største skare, var det end af lutter vismænd du seiv maa befri dig derfor eller vente din dom. - Den sag, for hvilken vi arbeider, kalder vi dri stig en folkets sag. Der er nu tildags vakt hos mange en dyb sans for vort fædrelands herlige natur; dets dybe dale gjennemvandres, dets fjelde bestiges, og dermed er tillige vakt kjærlighed til fjeldets og dalens sønner og deltagelse for deres vilkaar, for deres ofte farefulde, med guld eller taarer lønnende bedrift, for deres lidelser og glæder. Man følger dem paa mark, i skov, i gruben og paa de dybe fjorde; man sætter sig hos dem ved arnen og lytter til de enfoldige, dybe fortællinger og sagn. Men i folkelivs billederne blander sig ofte skygger, der griber med rædsel, der truer med at ndbrede sig over og udslette