Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Sven Brun - Tale ved aarsmødet 30te august 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Griid ndvalgt for at beskjemme de vise, og1 Gkid har
ndvalgt, livad der er skrøbeligt for verden, for at
beskjemme det sterke, og hvad der er nædelt og
ringeagtet, for at tilintetgjøre det, som er noget!
Hvor ofte derimod blev det ikke en erfaring, at der,
hvor der er kamp med savn og trængsel, undfangedes
og udførtes de største tanker! Underligt er det der
for ei, end mindre til at tabe modet over, at de saa
kaldte dannede skyder denne vor sag fra sig, men
sørgeligt er det ikke destomindre, fordi saa mange
ser op til dem og søger sed og skik efter dem.
Men aller betænkeligst er dog det forhold, hvori
den religiøse bevægelse paa nogle steder i landet sees
at stille sig til denne sag. Medens det nemlig heder,
at i almindelighed den vækkelse, som gaar igjennem
landet, mægtig har befordret afholdssagen, og at
mange af dem, der, grebne af Herrens ord, gjerne
vil vandre dets vei, er sagens fornemste bærere, saa
lyder det og, at ikke faa anser denne sag ikke blot
med ligegyldige, men ogsaa med mistænksomme ølne,
at den ikke blot er dem af altfor underordnet, men
ogsaa af farlig art, ja at endog det onde, som den
vil tilintetgjøre, ansees som et ringere end reformen
seiv. Jeg kaldte denne aabenbarelse den aller be
tænkeligste, fordi jo netop Gkids ord er det, hvorved
Glud seiv skaber og danner, fordi dets tjenere altsaa
er under hans dannende hænder, og kan afholdssagen
ikke staa sig i Glnds ords lys, kan den efter sin
natur ikke vinde dem, som baade er dets hørere og
gjørere, saa maa den falde. Men sagen er den, at
Vorherre ikke altid faar lov til at være ene om sit
skabende arbeide, at mennesket saa ofte viljlægge
sit eget dertil, vil danne med ham, og derfor bliver
saa meget skjævt og ilde dannet, Hvad vi saaledes
her bliver var, har ofte sin grund i en vis adskil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>