Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Sven Brun - Tale ved aarsmødet 30te august 1861
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
lelseslyst, som ikke sjelden griber den nys vakte,
lotet er vissere, end at Guds ord byder de kristne,
at de skal gaa ud af Babel, adskille sig fra verden,
forsaavidt den ligger i det onde, at vi ikke skal sidde
i spotteres sæde, ikke fliides i de ugndeliges raad og
ei drage i et fremmed aag med de vantro. Nu
tilstaar vi gjerne, at afholdssagen er en timelig, en
borgerlig sag, som kan føres og gjennemdrives ved
menneskelige kræfter og gaver, og vi benvender os
med den til alle menneskers samvittigbed, paa hvilket
aandeligt standpunkt de staar, til alle menneskers
naturlige næstekjærlighed, om vi end meget vel ved,
at der er de, hos hvem den ved Guds aand er renset,
helliget, opløftet, og paa hvis hjælp vi derfor er mest
berettigede til „at stole; men at kalde en saadan fore
ning af alle. dem, der har et hjerte for sine brødres
nød, «at drage i fremmed aag med de vantro»,
er _dog uforsvarligt. Det tages dog ellers ikke saa
nøie, dette samarbeide med de vantro, naar det
gjælder en indbringende forretning, deltagelse i en
spekulation, medrederi i et skib, deltagelse i en fa
brik o, s. v. De maa dog vandre paa den samme
jord, indaande den samme luft, deltage i det samme
statssamfunds ve og vel og staa side om side under
dets forsvar. At negte at være med, hvor det gjælder
at fortrænge en saadan fiende som brændevinet, fordi
de, som arbeider dermed, ikke er naaede frem til det
hvorpaa jeg staar, vilde være det samme, som
om jeg ikke vilde hjælpe til at slukke ilden i det
brændende hus uden i selskab med mine egne trosfor
vandte. Dernæst har ogsaa det særsyn, som vi
her omtaler, ofte sin grund i mangel paa indsigt og
ret vurdering af visse menneskelige foranstaltningers
betydning og g-avn for Guds rige. Intet er vissere,
end at Guds rige kommer ved sig seiv, at Guds ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
