72 er liv og aand, levende og levendegjørende og mægtigt til at beseire enliver modstand, uden den, som mennesket seiv unaturlig sætter derimod. Men ligesaa uimod tvistelig fremgaar det baade af liistorien og den enkeltes liv, at GKid forbereder sit riges komme og drager til sin Son, at kan dertil bruger mangfoldige foranstaltninger, der ofte endog slet ikke sigter til kans tjeneste, at kan baade ved at give og ved at tage bereder vei for sig, ligesom det ikke er mindre nimodsigeligt, at mennesket kar den sørgelige evne at staa Herren imod, at udelukke sig seiv tra kans ords velsignelse. Hvo ved det ei, at brænde vinets brug som drik ikke alene kar avlet armod og skam, ikke alene kar nedbrudt legemets kræfter og forstyrret kuslivets fred, at det ikke alene har frem kaldt den slumrende udaads tanke og modnet den til forbrydeise, men at den ogsaa kar skjærpet modstan den imod det vækkende ord og bidraget sit til den voksende forkærdelse og dernæst sløvet og afstumpet saaledes den indre sans, at mennesket kar staaet ind vortes udbrændt og fortæret, udygtigt til beslutning og forsæt! Derfor kar ogsaa «Den indre mission» i \ndre lande opstillet afkoldssagen i rækken af de gjenstande, som den tager sig af, og vist er det, at dersom den indre mission vil være sin opgave tro, dersom den vil søge de fortabtc, søge dem, der seiv kar udelukket sig fra Gluds ords paavirkning, søge dem i knlerne, i lastens [skjul, hvor den skikkelig e mand vægrer sig for at sætte sin fod, saa maa den begynde med at Bort med brændevinet, saa maa den udskikke sine forløbere, der kan sikre dem ædrne øren, og er der et selskab, der nærmest og egentlig’ gjør dette til sit kverv, saa skulde den anse det for arbeidende med i den store gjerning og yde det sin tak som det, der ogsaa, bevidst eller übevidst,