Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor dr. med. F. Chr. Faye - Tale ved aarsmødet 2den oktober 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
aldrig- kan blive brændevinets ligemand som drukken
skabens opkav. Yin og øl kan ei nævnes jevnbyrdige
med brændevinet som folkefordærvere, skjønt det des
værre maa være sandt, at det norske bayerøl, om hvis
misbrug i vort land der ikke kan være tvil, er mere
fordærveligt for aand og legeme end det lands øl,
livorfra det kar kentet sit navn. Hvorvel brændevinet
nydes mindre i de sydlige lande, kar det dog, kvor
det beredes, fundet indpas hos folket, og det er paa
sin plads i denne lille oversigt at erindre om, at man
ogsaa i Frankrige kar fundet en kamp mod nydelsen
bekov. Den fortrinlige afkandling om afholdssagen,
som blev afgiven og prisbelønnet under velgjørenheds
kongressen i Frankfurt i 1857, som besvarelse af en
ved kongressen i Bryssel kort i forveien opstillet pris
opgave, var forfattet af en franskmand, og som nær
værende ved disse møder kan jeg bevidne, at sagen
af mange omfattedes med stor interesse. Der er en
kjendsgjerning, som vel ogsaa burde gjøre os og alle
den koldere sones beboere mistænksomme mod bræn
devinets virkninger i længden, og det er den, at bræn
devinet meget snart viser sine skadelige virkninger i
de egentlige isregioner i sterk kulde og dette
i saa høi grad, at alle deltagere i de opdagelses-eks
peditioner, som skulde ” leve vinteren over i Iskavet,
\ maatte paa det strengeste afkolde sig fra al spiritus
mydeise, om folkene ei hastig skulde gaa under. Om
bord i engelske krigsskibe bruges nu den malede kakao
(ckokolade-)bøune tillavet som drik med vand og suk
ker, og folkene foretrækker endog denne drik for tke
og kaffe, idet den til samme tid er varmende, nærende,
sund og velsmagende. Legemets varme tabes derimod
hastig ved spiritusfordampningen i kulden, medens i
den kede sone brændevinet især skader derved, at det
kindrer under en langsommere fordampning legemets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
