Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor dr. med. F. Chr. Faye - Tale ved aarsmødet 2den oktober 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naturlige ernæringsforhold. For den daglige drikker
i de tempererede soner er nydelsens skade mindre paa
tagelig, fordi yirkningen er langsom og snigende, og
naar sygelighedens dage kommer, vil ingen gjerne ind
rømme eller forstaa, at den aarlange spiritusnydelse
kerfor bærer nogen skyld. Og gaar det ofte saa med
den saakaldte maadeholdsmand, saa bekøves neppe no
gen videre ndvikling af, kvorledes drankerens indre
til slutning ser nd. At der forresten gives eksempler
paa, at en sterk mand kan drikke meget og længe,
er unegteligt; men at en sterk organisme bliver sund
ved daglig drik i lange tider, det tør ligefremt be
negtes.
I vort eget land begyndte reformbevægelsen mod
den udbredte brændevinsbrng for alvor at gjøre sig
gjældende for gode 25 aar siden. Folket var den gang
efterhaanden kommen ind paa en afvei i betragtningen
af brændevinets nytte og nødvendighed. Den, der
havde raad og leilighed, fandt det i sin orden seiv at
nyde drikken og byde andre den, Manden drak, kvin
den lod sig let overtale til at nyde det oplivende vand,
og ved given anledning fik ogsaa børnene smage disse
draaber, der antoges at give dem styrke og kræfter.
De maatte tidligen vænnes til at nyde og taale en
drik, der senere skulde give dem baade glade timer og
gjøre dem modige, udkoldende og dygtige under man
gen anstrengende livets gjerning. Brændevinspanden
havde i lange tider dampet i mangt et kus, ja seiv i
den trange hytte; en masse af fødemidler gik tabt i
spiritusdamp, og man levede i den indbildning, at man
saaledes gjorde en god og forsvarlig handling. Den
enkeltstaaende mands bestræbelser for at hemme den
fordærvelige misbrug af arbeidets udbytte og jordens
grøde blev ikke godt optagne, fordi de stod i strid
saavel med individets lyst til nydelse som kvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
