221 [bedre kaar var det viser erfaring- os brænde ' vinsnydelsen ofte til skade, ikke sjelden til fordærvelse; men for at fatte ondet i dets hele omfang er det nød vendigt at kaste blikket udenfor den kreds, hvori mennesket i bedre kaar ordentligvis bevæger sig. IGjør man dette, vil man overbevise sig om maalet af den elendighed, hvortil især den arbeidende klasse føres med en skik, som den har faaet overleveret fra den saakaldte bedre klasse; thi den simple mand har hverken opfundet brændevinet eller bevirket dets nd bredelse eller fra først af været dets forbruger. i Brændevinets nydelse bliver for den arbeidende klasse ikke blot til en staaende bestanddel af den daglige diæt, men som saadan indtager den et ganske andet forhold baade til kraften af de næringsmidler, ved siden af hvilke den fortæres, og til summen af en keltmands udgifter, end tilfældet ordentligvis er med hensyn til den saakaldte bedre mand, seiv naar denne sedvansmæssigen nyder brændevin. Til den arbeidende klasse skal man derfor vende blikket, naar man for alvor vil se, hvorledes brændevinet gnaver paa sund hed og velvære. Men disse ndtryk er desværre ikke sterke nok til at betegne brændevinsondet i dets hele virkelighed. Overgangen fra daarskaben af den endnu ikke nedbrydende nydelse til lasten af den nmaadelige, der tilintetgjør baade kraft og lykke, denne over gang er desværre under de kaar, hvori den simple mand beflnder sig, saa saare let. Der fattes ham en oplyst omgivelses, uskyldige adspredelsers, intellek tuelle nydelsers understøttende magt; der fattes i korl hed fast alt det i livet seiv og uden vor egen for tjeneste givne, der saa ofte bærer manden i lykke ligere kaar, endog midt i hans tankeløshed, over fristelsens rand. Derfor bliver brændevinet for den simple mand til en stadig lurende frister, der følger