289 i sin magt, og han hørtes med bifald. Den ringe opmerksomhed i begyndelsen for en sag, som er ophøiet over de tvistemaal for dagen, der fortrinsvis maa tiltrække sig flerhedens deltagelse, steg efter haanden, og under dens forbansende tilvekst udvidede sig hans virkekreds baade med hensyn til foredrags sted og tilhørerantal. Dra steder, som han ikke havde besøgt, ytredes længsel efter hans komme, og at høre ham tale om sine skrifters tekst ansaaes for at være et end kraftigere middel til at gjøre sig fortrolig med hans lære end selve skrifternes læsning. At befordre Andresens omreisen var derfor en ligesaa vigtig be væggrund for regjering og storting til at anvende midler af statskassen til afholdssagens fremme som at fremkalde en fortsat forfattervirksomhed. Andre sens levetid var for kort til, at han skulde efter eget og andres ønske kunne besøge enhver del af vort usåstrakte land. I den sidste tid lagde ogsaa hans sygelighed ham ofte novervindelige hindringer iveien. Nidkjær i sin dont, i største grad tarvelig, nden fordring paa undværlig pleie eller bekvemmelighed, holdtes han ikke tilbage ved besværligheder eller savn, var hau end ofte derunder lidende. Andresens indflydeise paa afholdssagen er ikke indskrænket til vort Norge. Han vilde i Danmark have været velkommen, om han der havde ved tale kunnet understøtte det skrevne. I Sverige mødte han ved det store afholdsmøde i Stockholm for fem aar siden. Hans skrifter vare gangne forud, og ingen blev hørt med større opmerksomhed. Ogsaa var det ved denne leilighed, at det blev besluttet at oversætte hans haandbog paa svensk. Dra Sverige fremsattes nogle aar senere ønsket om, at det hverv, som var givet ham, ved omreisen at fremme afholdsreformen, Afholdstaler.