Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
han ikke er Tyv af Profession, efter lykkelig at have
faaet, hvad han vilde have, undret, sig over, hvorfor han
stjal det.
Da Mennesket saaledes ikke kan forhindre gamle
Indtryk fra stadig at drage forbi hans Sind, vil han blive
drevet til at sammenligne de særegne Indtryk af f. Ex.
mættet Hunger, tilfredsstillet Hevn eller undgaaet Fare
paa andre Mænds Bekostning med Driften til Sympathi
og Hjælpsomhed overfor sine Kammerater, som stadig er
tilstede, ja til en vis Grad stadig virksom i hans Sind.
Hans Fantasi vil da lade ham føle, at et stærkere Instinkt
har givet efter for et andet, der nu sammenlignelsesvis
synes svagt, og da vil den Følelse af Utilfredshed lade
sig fornemme, med hvilken Mennesket er begavet ligesom
ethvert andet Dyr, foråt Instinkterne kunne blive adlydte.
Det ovenfor omtalte Exempel med Svalen afgiver en Ulu
stration, skjøndt af den omvendte Beskaffenhed, til at et
midlertidigt, omendskjøndt for Øjeblikket stærkt vedholdende
Instinkt besejrer et andet Instinkt, der sædvanligvis er
stærkere end alle andre. Til en vis Aarstid synes disse
Fugle den hele Dag igjennem at være besatte af Ønsket
om at vandre; deres Vaner forandre sig; de blive rast
løse, støjende og samle sig i Flokke. Saalænge Hunnen
mader eller ruger over sine Unger, er Moderkjærligheden
sandsynligvis stærkere end Vandreinstinktet; men det
Instinkt, som er det mest vedholdende, vinder Sejr, og
tilsidst, nåar et Øjeblik hendes Unger ere ude af Syne,
saa tager hun Flugten og forlader dem. Hvilke Sam
vittighedskvaler vilde ikke hver enkelt Fugl føle, dersom
den , nåar den var kommen til Ende med sin Jange Rejse
og Vandreinstinktet ikke mere virkede , dersom den saa
var begavet med saa stor Sindslivlighed, at den ikke
kunde forhindre, at der stadig forbi dens Sjæl drog et
Billede af dens Unger, døende i det vintermørke Nord af
Hunger og Kulde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
