Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
*>
*
*
I Handlingens Øjeblik vil Mennesket uden Tvivl være
tilbøjeligt til at følge den stærkeste Impuls, og skjøndt
dette kan faa ham til at udføre mangen en ædel Daad,
vil det dog langt hyppigere faa ham til at tilfredsstille
sine egne Ønsker paa andre Menneskers Bekostning. Men
efter Tilfredsstillelsen , nåar de forbigangne og svagere
Indtryk stilles lige overfor de vedholdende selskabelige
Instinkter, vil Angeren sikkert komme. Mennesket vil da
føle Utilfredshed med sig selv og vil beslutte med større
eller mindre Styrke at bære sig anderledes ad for Frem
tiden. Dette er Samvittighed; thi Samvittigheden seer
tilbage og dømmer de forbigangne Handlinger og fremkalder
derved den Utilfredshed, som vi, i Fald den er svag,
kalde Beklagelse, i Fald den er stærk, Samvittighedsnag.
Disse Fornemmelser ere uden Tvivl forskjellige fra
dem, man har, nåar andre Instinkter eller Drifter lades
utilfredsstillede; men ethvert utilfredsstillet Instinkt har
sin egen straffende Fornemmelse, hvad vi se f. Ex. med
Hunger, Tørst o. s. v. Saaledes straffet vil Mennesket
igjennem lang Vane erhverve en saa fuldkommen Selv
beherskelse, at hans Drifter og Lidenskaber tilsidst give
efter for hans selskabelige Sympathier, og der vil ikke
længere være nogen Kamp imellem dem. Den endnu sultne
eller endnu hevngjerrige Mand vil ikke tænke paa at
stjæle Føde eller paa at tvinge sin Hevn frem. Det er
muligt, eller som vi endog senere skulle se, sandsynligt,
at Selvbeherskelsen ligesom andre Vaner kan nedarves.
Herved kommer Mennesket tilsidst til at føle ved Hjelp
af erhvervet eller maaske nedarvet. Vane , at det er bedst
for ham, at han adlyder sine mest vedholdende Instinkter.
Det bydende Ord Du bør synes blot at sige, at der er
en Bevidsthed om Tilværelsen af et vedholdende Instinkt,
enten medfødt eller tildels erhvervet, der tjener ham som
en Fører, der rigtignok er udsat for ikke at blive adlydt.
Vi bruge neppe Ordet bør billedligt, nåar vi sige, at
Hunde bør jage, bør staa for, bør apportere Vildtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:48:26 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/afstamning/1/0105.html
